Jeg hedder Michael Mønster – også kaldet ” Hønse-Michael ” eller ” Byggemand Gok “. Jeg driver Hønsegården.dk / Hønsebyen.dk.

Gennem de sidste 7 år har jeg solgt høns og hønsehuse til hundredevis af villaejere. En del af husene er produceret på mit lille hyggelige værksted, som ligger lige ved siden af Hønsebyen. Mange af husene har jeg desuden leveret og opsat hjemme hos mine kunder, og jeg er helt sikkert den mand i Danmark, som har bygget og opsat flest hønsehuse – og det er jeg stolt af.  Det har selvfølgelig givet mig ret stor erfaring i hønseverden.

På et tidspunkt havde jeg brug for et showroom – altså et sted, hvor mine kunder kunne se de forskellige høns og hønsehuse som jeg sælger. Der kom ideen til at bygge Hønsebyen, og jeg har bygget på byen siden 2013. Det er blevet til en stor samling af forskellige hønsehuse og høns – i alle afskygninger. Her kan kunder få inspiration til, hvilket hønsehus og hvilke høns, som passer til deres have.

Hønsebyen er ikke bare et arbejde – det er også min hobby !

Jeg har desuden æren af, at medvirke i forskellige TV programmer på DR – TV2 og TV3, hvor jeg fortæller om høns og bygger hønsehuse m.v. I marts sendes Hellas have – sæson II, hvor jeg igen laver nye spændende projekter sammen med Helle Joof. I påsken sendes Master Chef på TV3, hvor jeg har bygget et større hønseanlæg til studiet.